Ledige stillinger | København

Udlejningskonsulent København

Vi er på udkig efter en udlejningskonsulent til teamet – er det dig, vi leder efter?  

Er du klar til at kickstarte din karriere som udlejningskonsulent i København? Hos Lejeboligmægleren søger vi en ny stjerne til vores team.

Hos os drejer det sig om at facilitere udlejningen af alt fra enkelte lejligheder til store projektbyggerier, hvor vi forbinder lejere og udlejere. Vi er på en mission om at gøre boligsøgningen så problemfri som muligt for lejerne samtidig med, at vi tilbyder professionel rådgivning og vejledning.

Vores vision er klar: Vi vil være Københavns foretrukne lejeboligmægler ved altid at levere top service.

Hos os får du blandt andet:

💚 En flad organisation, hvor der ikke er langt mellem medarbejdere og ledelse
🎉 Jævnlige sociale arrangementer på tværs af afdelinger
🗣️ Daglige sparringsmøder på tværs af afdelinger
⏰ Mulighed for fleksible arbejdsdage
📱 Fri telefon og computer

Om jobbet

Som udlejningskonsulent er din vigtigste opgave at finde de helt rigtige boliger til vores lejere i København. Det kræver, at du har et godt overblik og kan organisere dine opgaver, så de bliver udført med den højeste kvalitet. Service overfor vores kunder og lejere er afgørende, og det bliver en central del af din dagligdag.

Du vil være en del af et ungt og energisk team, hvor vi alle deler de samme mål og ambitioner. Vi støtter hinanden, sparrer ideer og arbejder sammen for at nå vores mål.

Dette er en fuldtidsstilling, og du skal være indstillet på at arbejde i weekender.

Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:

🏡 Fremvisninger og udlejning af boliger
📆 Afholdelse og planlægning af åbent hus-arrangementer
📞 Koordinering med nuværende og potentielle lejere
📝 Diverse ad hoc-opgaver

Dine kvalifikationer

Som udlejningskonsulent er det vigtigt at have fokus på god service, stærke kommunikationsevner og en vindende attitude.

Du passer ind som udlejningskonsulent, hvis du er:

✔ Servicemindet
✔ Struktureret
✔ Imødekommende og trives i en udadvendt rolle
✔ Selvstændig og løsningsorienteret
✔ Fuld af drive og godt humør

Det er et krav, at du har kørekort til denne stilling.

Opstart: Hurtigst muligt.

Er du vores nye udlejningskonsulent i København? Så send os endelig en ansøgning og et CV på job@lejeboligmaegleren.dk med emnefeltet ”Udlejningskonsulent - fuldtid, København”.

Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne opslaget når rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til stillingen eller os, er du velkommen til at kontakte partner Christian Munch på mobil 53 54 50 54 eller mail cm@lejeboligmaegleren.dk.

Team Ledige Stillinger 2023 Juni

Vi glæder os til at høre fra dig!

Har du fundet en stilling, der matcher dig og dine kompetencer? Så send os endelig en ansøgning.

Ved uopfordrede ansøgninger er det vigtigt, at du noterer, at du giver os tilladelse til at gemme din jobansøgning og CV i 6 måneder til brug ved ansættelser.

Send din ansøgning til: job@lejeboligmaegleren.dk