Hos Lejeboligmægleren er det mennesker, der gør forskellen.
Ønsker du en karriere hos os? Så tag et kig på vores ledige stillinger herunder. Vi søger løbende kollegaer til vores afdelinger.
"Det er min klare opfordring, at alle studerende bør tage et praktikforløb ifm. deres studie, hvis de har mulighed for det. Jeg har været rigtig glad for mit praktikforløb hos Lejeboligmægleren, og jeg vil helt klart anbefale det til enhver. Allerede fra første dag blev jeg introduceret til et positivt og engageret team, hvor jeg blev betragtet som en af de ansatte og refereret til som en kollega.
Praktikforløbet har givet mig mulighed for at afprøve den viden og færdighed i praksis, som jeg har erhvervet mig gennem min uddannelse. Charlotte, praktikansvarlig, gav mig et ansvar, hvor jeg selv kunne spore mig ind på de aspekter, som jeg fandt mest spændende og ønskede at udvikle mine kompetencer indenfor.
Jeg blev hertil bevidst omkring mine styrker og svagheder, og hvordan den “virkelige verden” bag universitets vægge er. Endvidere har mit praktikforløb gavnet mit CV, hvor jeg samtidigt har skabt mig et godt netværk, som jeg kan tage med mig videre til efter endt uddannelse. Jeg vil ikke have været det foruden.", fortæller Lykke Andersen.
Lykke Andersen har været i praktik i marketingafdelingen hos Lejeboligmægleren i efteråret 2022. Praktikperioden var en del af 5. semester på uddannelsen Kommunikation og digitale medier på Aalborg Universitet.
Leder du efter en praktikplads? Vi tager altid gerne imod ansøgninger fra dig, der leder efter en praktikplads som eksempelvis finansøkonom, markedsføringsøkonom eller grafisk designteknolog.