Derfor skal du altid lave en fejl og mangelliste ved indflytning

Udgivet den 17. februar 2023
Derfor skal du altid lave en fejl og mangelliste ved indflytning

Når du overtager et lejemål, så bør du altid udfylde en fejl og mangelliste, inden du flytter ind. Dette er for din egen sikkerheds skyld og kan i mange tilfælde hindre eventuelle konflikter i forbindelse med en fraflytningsopgørelse.  

Hvad er en fejl og mangelliste?

En fejl og mangelliste består af de observationer, du gør dig, når du vurderer standen af den lejlighed, du overtager. 

Fejl og mangler kan være alt fra et synligt hul i en væg til usynlig fugt bag et skab. Det kan være slitage og manglende vedligehold af inventar eller hårde hvidevarer, og det kan være mindre vigtige ting som en sort streg på en væg, et søm til et ophæng og lignende. 

Din fejl og mangelliste skal dels redegøre for de ting, du ønsker bedret inden indflytning, dels bør den redegøre for ting, du ikke vil eller skal tage ansvar for ved senere fraflytning.
Fejl og mangellisten er med andre ord din sikkerhed for ikke at komme til at hæfte for reparationer eller udbedringer, du ikke med rette kan holdes ansvarlig for.  

Vigtigheden af en fejl og mangelliste ved indflytning

Du bør altid lave en fejl og mangelliste, når du overtager en lejlighed. Det er dertil vigtigt, at du gennemgår den med din udlejer, samt at du tager billeder af de forskellige problematikker. På den måde er du sikker på at kunne dokumentere de ting, der ikke er et resultat af dit brug af lejligheden, men var opstået inden du flyttede ind. 

Når du fraflytter et lejemål, vil udlejer udarbejde en fraflytningsopgørelse, der dikterer hvilke istandsættelser du med rette må hæfte for – og i dette tilfælde er det vigtigt at have dokumentation for de ting, der ikke skal indgå i denne opgørelse. Det er de ting, der allerede trængte til opmærksomhed, da du flyttede ind.

Hvornår skal udlejer udbedre fejl og mangler?

Udlejer skal udbedre fejl og mangler, som er konstateret ved indflytning, inden for en rimelig tidsramme. Det er vigtigt at informere udlejer skriftligt om disse problemer, så der ikke opstår misforståelser. Hvis udlejer ikke reagerer, kan lejer have ret til at kræve nedsættelse af huslejen eller i værste fald ophæve lejemålet.

Hvad skal man være opmærksom på ved indflytningssyn?

Ved indflytningssyn er det vigtigt at gennemgå boligen grundigt og notere alle fejl og mangler. Det er en god idé at tage billeder som dokumentation. Sørg for at få en underskreven kopi af indflytningsrapporten fra udlejer, så du har bevis for boligens tilstand ved indflytning.

Hvad er en fejl- og mangelliste?

En fejl- og mangelliste er et dokument, hvor lejer noterer alle fejl og mangler, der er til stede i boligen ved indflytning. Denne liste skal præsenteres for udlejer, så der kan blive taget hånd om problemerne. Det er en vigtig del af indflytningsprocessen, da den beskytter lejer mod at blive ansvarlig for skader, der allerede eksisterede.

Hvad siger paragraf 82 og 83 i lejeloven?

Paragraf 82 i lejeloven omhandler udlejerens pligt til at sørge for, at boligen er i god stand ved indflytning. Paragraf 83 beskriver lejerens ret til at kræve udbedring af fejl og mangler, som ikke er forårsaget af lejer. Begge paragraffer er essentielle for at sikre, at lejeren får en bolig, der lever op til de aftalte standarder.