Kunne du tænke dig at komme forbi til et kig på de nyopførte lejeboliger i Sofiendalsparken?
Så tilmeld dig åbent hus, når det passer dig, herunder.
Vi byder dig velkommen til de skønne lejeboliger i Sofiendalsparken, der med sine charmerende omgivelser i hjertet af Aalborg SV byder på moderne rækkehuse og lejligheder.
I Sofiendalsparken finder du i alt 96 nyopførte lejeboliger, som både tæller 3- og 4-værelses lejligheder samt 4-værelses rækkehuse i både ét og to plan. Boligernes størrelse spænder fra 86 til 126 kvadratmeter. Med andre ord findes der en lejebolig for enhver smag, som nyder de rolige og flotte omgivelser, som Sofiendal har at byde på.
Der er ikke gået på kompromis med kvaliteten af disse moderne og nyopførte lejeboliger. Alle lejeboliger, uanset størrelse og type, er udstyret med gulvvarme samt komplet hvidevarepakke.
Derudover er der masser af gratis parkeringspladser tæt på boligerne. Skulle du endvidere have behov for at lade din el- eller hybridbil, så er der rig mulighed for dette ved en af de opstillede ladestandere. Parkering er gratis for beboere af Sofiendalsparken.
Sofiendalsparken har mere at byde på end bare boliger. Her får du adgang til et væld af naturoplevelser lige uden for din dør. Der er rig mulighed for at udforske de omkringliggende grønne områder og nyde rolige gåture langs stier og cykelruter.
Sofiendal lejlighederne og rækkehusene ligger endvidere tæt på Sofiendal Enge, som er kendt for sin smukke natur og rolige atmosfære. Området er særligt populært blandt naturelskere, som nyder omgivelserne i den grønne oase.
Både indkøbsmuligheder, skole og institutioner finder man indenfor kort afstand af lejeboligerne i Sofiendalsparken. Der er endvidere ikke mere end 13 minutters kørsel ind til Aalborg C. Du får derfor fornøjelsen af naturskønne omgivelser uden at komme for langt væk fra Aalborgs centrale bydel.
Sofiendalsparken er en sand perle, hvor moderne boliger møder naturskønne omgivelser. Tag det første skridt mod fremtidens boligliv og oplev Sofiendal Aalborg i sin fulde pragt. Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores voksende fællesskab.