Alléhusene - attraktive lejeboliger i Risskov

Udgivet den 3. januar 2022
Alléhusene - attraktive lejeboliger i Risskov

Boligerne

Alléhusene i Bindesbøll Byen byder på i alt 106 attraktive lejeboliger, der fordeler sig på hhv. 2, 3 og 4 værelser, hvor størrelserne varierer fra 64 til 118 kvadratmeter. De mange forskellige planløsninger, der findes i bebyggelsen, kan rumme alle og enhver – unge, singler, par, børnefamilier og seniorer.

Bebyggelsens arkitektur byder lyset ind i lejlighederne. De store vinduer inviterer det naturlige lys helt ind i boligerne og skaber rum til at være.

Den praktiske og stilrene indretning af boligerne, gør de større lejligheder perfekte til børnefamilien. Rummene i lejlighederne er udnyttet til fulde, hvor der også er indbyggede skabe i alle værelserne.

Alle lejligheder har store køkken-alrum, hvor stue og køkken flyder sammen og skaber et naturligt oplyst rum til liv, leg og hygge. Stuerne er rummelige og har et fantastisk lysindfald fra de store vinduespartier, hvorfra der er udsigt til de hyggelige grønne gårdrum.

Badeværelserne er veldisponerede og lavet med lækre klinker. Der er indbyggede spots samt store væg-til-væg-spejle på badeværelserne.

Størstedelen af lejlighederne har enten en eller to store altaner eller terrasser, hvor der vil være godt med plads til både møbler og udeliv. Hver lejebolig har et dertilhørende depotrum, som forefindes i ejendommens kælder. Her er der også mulighed for indendørs cykelparkering.

Se de ledige boliger her.

DSC 8682
DSC 8725

Området

De naturskønne områder er mangfoldige i Bindesbøll Byen. Der er flere fællesområder, hvor der er plads til private såvel som fælles aktiviteter. De grønne områder giver plads til afslapning med en god bog eller en hyggelig picnic med familie og venner. Der er også legepladser, hvor børnene kan bruge adskillige timer. Bindesbøll Byen har en unik harmoni mellem natur og by, og byens stisystemer indbyder til afslappende gåture.

Med en af Alléhusenes boliger kommer du til at få et hjem, hvor der ikke er sparet på kvalitet og finesse, hvor du er omgivet af skønne grønne områder og samtidig har gåafstand til vandet.

Aarhus centrum ligger kort afstand fra Bindesbøll Byen - en cykeltur på kun 15 minutter får dig ind til byens centrum. Få minutter fra boligerne finder du offentlig transport, så du nemt og hurtigt kan komme rundt. Ligeledes tager det kun 7 minutter i bil, før du er ved E45 i både nord- og sydgående retning.

Lige om hjørnet finder du:

  • 46 butikker
  • 15 spisesteder
  • 3 vuggestuer
  • 6 børnehavner
  • 3 skoler
  • 4 uddannelser

Læs mere om boligerne, området m.m. her.

DCS 2487

Øvrig information

Information om ejendommen

  • Der kan søges om tilladelse til ét mindre husdyr
  • Der er gratis parkering for beboere i Alléhusene
  • Der medfølger depotrum til alle lejeboliger - disse forefindes i kælderen
  • Der er elevator i ejendommene - bortset fra Ellen Jensens Gade 29
  • Der er aflåst cykelskur i terræn samt cykelskur i kælderen
  • Der er terrasse eller altan til alle boliger

Størrelser og priser

  • Lejeboligerne fås fra 64 til 118 kvadratmeter
  • Priserne på de ledige boliger starter fra 8.495 kr.

Se de ledige boliger her.

Læs mere om boligerne, området m.m. her.

Måske er du også interesseret i

Læs mere Nordbjerg - 172 nyopførte lejeboliger i Aarhus
Nordbjerg - 172 nyopførte lejeboliger i Aarhus
Udgivet den 9. december 2021
I starten af 2022 starter vi udlejningen af Nordbjerg, der kommer til at bestå af i alt 172 lejeboliger på hjørnet af Stockholmsgade og Randersvej i den nordlige del af Aarhus. Denne nyhed er både relevant for dig, der kunne have interesse i en lejebolig i Nordbjerg og for dig, der er interesseret i selve udlejningscasen.
Læs mere
Læs mere Lejeboligmægleren åbner kontor i Aarhus
Lejeboligmægleren åbner kontor i Aarhus
Udgivet den 7. juli 2021
”Vi er enormt glade for endelig at kunne åbne et kontor i Aarhus, så vi kan møde vores kunder ansigt til ansigt. Vores mål er at gøre markedet gevaldigt nemmere på udlejningsfronten ved altid at være tilgængelige og have en bred portefølje, der både kan indeholde den lille lejlighed og det store projekt,” siger Christian Munch, administrerende direktør for Lejeboligmægleren, om ekspansionen.
Læs mere